Igen træning i orienteringsløb | |||
Som tidligere år er det med samlingssted i Hobro Idrætscenter hver tirsdag fra kl.17.30-19.00.
Klubbens koordinator Lajla Præstgaard fortæller videre, at
forårets træningsplan strækker sig over hele 11 uger. |
|||
Alle interesserede inviteres derfor til at finde løbeskoene frem og komme i skoven til motion for både hjerne og krop, for det er få idrætsgrene, der kombinerer motion og naturoplevelser på samme måde som orienteringsløb. Derfor vil der også i høj grad blive sat fokus på den teknik, man som orienteringsløber skal bruge for at blive en bedre orienteringsløber. Dette vil hver tirsdag ske gennem forskellige orienteringstekniske øvelser, der hver gang vil blive evalueret efter træningen. | |||
For mange løbere vil en tur i skoven med kort og kompas være mere motiverende end blot at løbe ud ad en måske lidt kedelig asfaltvej. Desuden er sporten rigtig god til alle aldersgrupper, således hele familien kan deltage på samme tid, uanset om man er barn eller voksen, begynder eller øvet, alle vil blive udfordret på det niveau, man befinder sig, slutter Lajla Præstgaard. Hele træningsoversigten kan i øvrigt findes her.
|
|||