Hadsundløbet 2 | |
Indtil videre har 688 løbere tilmeldt sig dette års Hadsundløbet, som afholdes torsdag d.6. september, og der er stadig mulighed for at tilmelde sig frem til d.2. september. Dermed er der stadig mulighed for ny løbsrekord, idet de 821 deltagere fra sidste år er inden for rækkevidde. |
|
Fornemt besøg vil i øvrigt komme til at præge løbets start, idet den Olympiske guldmedaljetager, Rasmus Quist fra letvægtsdobbeltsculleren i rosporten kommer og skyder de tre startgrupper afsted. Forinden er han dette års festlige indslag på Hadsund Skole, hvor alle elever og lærere får indblik i en professionel idrætsudøvers liv, inden de selv skal ud på de tre ruter i Hadsundløbet. |
|
De mange løbere har udsigt til en god aften i Hadsund, og ud over selve løbeturen på en af de tre ruter på henholdsvis 2,8 km., 5,8 km. og 9,8 km., så er der også udsigt til en række flotte præmier. Vinderne i de 54 forskellige aldersgrupper præmieres selvfølgelig med medaljer, så lidt lugter det da af OL i London. Desuden er der ikke mindre end 128 lodtrækningspræmier fra løbets sponsorer, og her deltager alle løbere i lodtrækningen. Også urmager Erhardsens vandrepokal skal uddeles til største hold, og frisk frugt og saft sponsoreres af Super Brugsen i Hadsund.
|
|
3. del |