PORTUGAL O-MEETING 2007
af Helge Søgaard
Den traditionelle vinterferie var i år skiftet ud med et tilbud om orienteringsløb i Portugal. Arrangørerne, ORI-ESTARREJA, der en stor klub i den nordlige del af Portugal, lovede iflg. indbydelsen ”The Best-ever o-event” og lagde i det hele taget hårdt ud med en spændende og flot indbydelse. De har dog stadig lidt at lære, men undervejs klares de fleste problemer af en afslappet holdning og stor venlighed. Desuden var de ”succesramt” med et overraskende stort antal tilmeldinger.
Det var ganske billigt at deltage – EUR 42 (ca. kr. 275) – for 4 o-løb, fortræning og 2 nat-by-o-løb med efterfølgende fællesspisning. Det er simpelthen CHOKERENDE billigt!!!.
Stævnecenteret var beliggende i San Pedro du Sul, som var en relativ lille provinsby langt ude på landet. Vi valgte at indkvartere os på hotel i nabobyen, Thermas San Pedro du Sul, sammen med det schweiziske og østrigske landshold. Så passede både de nationale farver i rødt og hvidt og løbsstyrken nogenlunde!!.
Nabobyen hed også Thermas pga. af de varme kilder, der dampede op af jorden midt i centrum. Det nærliggende kurbad blev besøgt undervejs, med varme bade og helkropsmassage – lækkert og godt for ømme o-muskler. Svævede nærmest derfra med ”rosinfingre” og fjedrende fodsåler efter at have ligget i blød i nogle timer.
Glimrende rødvin indkøbt i supermarkedet kostede mellem EUR 1,50-3,00, hvilket omegnet ikke er over kr. 20 for den dyreste, og spiste man lokalt på små restauranter kunne vi ikke under nogen omstændigheder presse regningen op over ca. kr. 100 pr. person. Portugiserne har et menukortsystem, hvor man kan bestille både hele og såkaldte halve portioner – og sidstnævnte bestod altså at et bjerg af føde, som rigeligt kunne mætte en voksen og hårdtarbejdende o-løber. Pris-bundrekorden på restaurant var EUR 19,50 ca. (kr. 145,00) for os begge vel at bemærke, men så fik vi også middag, 2 øl, 1 hel flaske lokal vin, 2 kaffe og et ordentligt BLØP lokal cognac til hver…. Godt vi var gående denne dag!!!.
Men nu til løbene:
GESTOSO – 1. etape The Highest Day:
Dagen blev indledt med den lokale disciplin: ”Portugisisk-Parkeringstumult”, der fandt sted i vejsiden af en smal bjergvej, der samtidigt fungerede som tilkørsel til stævnepladsen for lastbiler, busser og den halve portugisiske hær, der havde udkommanderet samtlige MEGA-store lastbiler, bl.a. en hel sættevogn med brusekabiner og tilhørende tankvogn. Hvad den skulle anvendes til fandt vi aldrig ud af!!. Vi kastede den lejede SEAT ind i en sprække i klippesiden og steg ud i tågen.
Ja, tågen – eller skyerne – om man vil. Vi var i 1100 meters højde og den milde Atlanterhavsluft danner altså skyer og regnvejr, når den møder bjergene midt i landet. Til gengæld er de så regnet helt tørre, når de når Spanien ca. 100 km længere inde i landet.
Første problem var derfor at finde starten – både på grund af tågebankerne, men også fordi en detalje som skiltning IKKE findes på portugisiske stævnepladser. Men alle forsvandt ud af en vej og ganske rigtigt – der var starten blandt klippestykker, får og frysende o-løbere.
Af sted gik det – ekstremt detaljeret – og en perlerække af listige poster i minislugter og klippesprækker, bag tusindvis af sten, og ved foden af max. 1 meter høje ”branter” som vi siger på skandinavisk. Enormt spændende og teknisk…. og hele tiden den der fede oplevelse af: ”YES, der er den…tjekker lige nummeret – heldigvis - det var min post….”
Elizabeth løb en 1. plads sikkert i hus, hvilket blev en vane hele ugen, og jeg blev nr. 25 midt i feltet.
Igen GESTOSO – 2. etape The Challenge Day:
Samme sted som i går, lidt bedre med parkering, så noget havde arrangørerne lært fra i går, og høj klar kold februarhimmel. Sikken en udsigt over terrænet vi kunne nyde i dag. Det afslørede sig som ganske uden træer, et virvar af klippestykker, lyngarealer og åbne klippeflader med sprækker og kanter spredt i vild forvirring udover nogle ganske høje kurver. GUF for danske o-teknikere!!, som vi i øvrigt var en ca. 50 stykker af på startlisten.
Starten var i dag placeret i GESTOSO-landsby, der bestod af ca. 10 sølle huse, der klamrede sig til en bjergside. Startboksene var lige midt i hovedgaden – ca. 3-4 meter bred og fint brolagt. En lille detalje bestod i, mens der var godt fyldt op med flere hundrede ventende o-løbere i de trange gader, at et par lokale bønder drev en to-tre flokke af køer gennem både startbokse og o-løbere. Både køer, bønder og arrangører tog det ganske roligt, mens o-løberne skævede noget til de lange og spidse horn, som de i øvrigt venligt udseende køer var udstyret med. Bagefter kunne alle jo så vederkvæge sig med den landlige duft af køernes efterladenskaber, mens vi lyttede til chefstarteren, der også agerede opråber, minutannoncør og bib-ur, da elektronikken ikke helt fungerede denne dag. Virkningsfuldt – og charmerende, og på ingen måde anledning til uro eller panik nogen steder.
Afsted gik det – over stok og sten, især det sidste!!. Igen et uhyre spændende terræn, hvor den manglende tilstedeværelse af træer absolut ikke gav nogle fordele. Post 1 og 2 sad lige i skabet, men hvor fand.. er 3.eren. Pokkers – schweitzer-landshold-formen havde ført mig for langt og det var bare svært at læse sig ind på alle de sten og klippeblokke. Endeligt fandt jeg den karrikatur af en ”brant” på 60 cm. højde, som posten stod og lænede sig op ad.
Igen scorede Elizabeth en 1. plads, mens jeg avancerede til en samlet 20 plads. Ganske tilfredsstillende efter særdeles gode baner med uafbrudte udfordringer til både motor og rat!!.
Efter en hvilepause om eftermiddagen, blev dagen afsluttet med en lille nat-by-o-løb. Starten herpå var annonceret til kl. 18.30, men der var alt for lyst på dette tidspunkt. Udsat til kl. 19.00, hvilket så gav arrangørerne en chance for at blive færdige med at stille op foran det lokale rådhus. De havde jo også kun vist i ca. 4 måneder, at vi ville komme denne aften, så hvorfor forberede sig med klargøring mere end 5-10 minutter før første start.
Starten gik til gengæld helt i kage – ingen kunne få Sport-Ident udstyret til at fungere, alle talte i mobiltelefon og ingen kunne finde ud af hvilket række man skulle stille sig op i. Sidstnævnte var dog skrevet på en lille A-5 seddel, der sad på en lysstander midt i virvar’et af o-løbere og pandelamper.
Efter at have ventet ca. 1 time – nu var der til gengæld blevet helt mørkt!! – tog folkestyret over og lod anarkiet råde, hvilket betød at alle startede samtidigt, mens arrangørerne nærmest sprang for livet.
Sjovt var det og især at se lokalbefolkningen, der trak ud fra barer og huse for, med vantro i blikket, at se på de horder af løbere, der ”tonsede” rundt i de snævre gader.
Aftenen blev afsluttet med den første såkaldte ”Regional Friendship Dinner” i den nærliggende skole. Nu vidste vi jo at der konsekvent ikke var opsat skilte hertil, men et enestående lokalkendskab ledte os alligevel til den mørklagte skole. Indenfor rådede der hygge og snak på alle slags sprog, mens folk mæskede sig i de afkogte griseben. Hertil rødvin og sodavand – uhyre venligt serveret af skolekøkken-matronerne – og med i den samlede startafgift…..
CAMPO DE ANTA – 3. etape The Perfect Day….
Og sikke et terræn: Teknisk, detaljeret og svært på mindst premier-grand-cru-niveau, som det deltagende franske VM-løbe-es Thierry Georgiou sikkert har sagt, da han fik kortet i hænderne ude ved starten. Tågen havde heldigvis indfundet sig igen, ellers havde det jo også bare været for nemt!!!!!.....
Sikke noget GIGA-GUF. Kortet var så deltaljeret, at vi løb på kort i hhv. 1:5.000 og 1:7.500, hvilket alligevel var noget ”gnider” at læse.
Sølle 2,7 km, men med 18 ultimative udfordringer, hvor hvert delstræk fremmanede den særlige mavekrybs-kildrende fornemmelse af ”hvordan dælen finder jeg derover….”.
Alligevel godt, dog med flere mindre bom og et enkelt stort – begik den ultimative dumhed at undlade at tage en nøje kompaskurs på et 150-meters delstræk (for posten står jo lige derovre…hvor svært kan det være - BØV!!).
Nå, både 1. pladsen og den ærefulde 20. plads i herrerækken blev fastholdt, så de andre bommede også.
Aftenens blev igen afsluttet med endnu et nat-by-o-løb, denne gang væsentligt bedre forberedt, og igen nød vi en ”Regional Friendship Dinner” i skolekøkkenet. Denne gang var det spicy afkogt okse, hvilket smagte herligt, og igen præget af en hyggelig og charmerede uhøjtidelighed og glæde.
COLHEITA – 4 etape…. The Rabbit-Day.
Næsten samme sted som dagen før, men nu med væsentlig bedre udsyn. Fynske Carl Nielsen havde været på spil fra morgenstunden med ”Tågen letter”. Skiftende skydække, strid blæst og forfriskende regnbyer sørgede for at der ikke blev for varmt (ej over et par grader) på stævnepladsen.
Jagtstarten lykkedes fint – nu havde man tilsyneladende fundet den rigtige side i arrangørhåndbogen, og igen blev vi sluppet ud i et enormt spændende og helt åbent terræn, hvor næsen absolut skulle holde i tæt kontakt med kort og kompas. Masser af retningsskift, listige detaljer og spændende postplaceringer. Vi løb faktisk som de kaniner, der boede i terrænet til dagligt, og regn, blæst og kulde blev glemt øjeblikkeligt på vej mod det endelige resultat: En samlet 1. plads til Elizabeth og en samlet 20. plads til forfatteren – og det var altså i den bedste halvdel, hvis nogen skulle gøre sig morsomme tanker herom!!!!.
Præmieuddelingen blev foretaget under medvirken af den sædvanlige kødrand af sydlandske honoratiores, der alle lige skulle holde en kort tale – på portugisisk, naturligvis!. Flot medalje med bånd i de nationale farver – grønt og rødt, samt en porcelæns-tingest der vil pryde enhver væg i en dansk dagligstue.
HELT GENERELT….
Det var en ultimativt spændende o-oplevelse med optimale kort og baner. Alt sammen tilsat portugisisk charme og det-går-jo-nok-alligevel-holdning. Og det gjorde det faktisk.
Alle i arrangørklubben havde flere jobs hver dag (her kan vi lære noget til Påskeløbene) og til præmieuddelingen afsløredes det at ham, som vi havde set som starter og minutopråber, som parkeringsvagt, banelægger på 2 af løbene og natløbsofficial (også 2 gange), sandelig også viste sig at være stævneleder for hele arrangementet. Det er dæleme godt gået Mr. Rui Morais – respekt!!.
Man vænner sig hurtigt til at intet starter til den annoncerede tid og at startlisterne til jagtstarten først ophænges ca. 5-10 min før start – alle har jo alligevel regnet ud hvornår man skal starte!!. Men sådanne detaljer kompenseres så rigeligt af, at det er et smukt land med MEGET venlige og imødekommende mennesker. Alt var billigt og absolut ikke præget af masseturisme.
Sproget er helt umuligt og markant anderledes end spansk, hvor alle ved at ”tak” hedder ”gracias” – men på portugisisk siger man bare ”obrigada”. Og sådan er det hele vejen….
Der var også tid til en udflugt til nærliggende Porto og besøg i de mange portvinskældre. Nøøjjjj – hvor det smagte, især den 20-årige.
Porto var i øvrigt denne dag gæstet af tusindvis af engelske blåklædte og øldrikkende Chelsea-fans, der skulle spille Champions-League mod lokale Porto. Når vi sad på fortorvscafeerne sagde bare, at vi altid holdt med de røde fra Liverpool FC, hvilket de fleste tog forholdsvis pænt!!!!.
Næste år gentages succes’en – for det var virkelig en hyggelig og charmerede succes at deltage i POM2007. I dagene 1-5 februar går det løs i Algarve i det sydlige Portugal – se mere på www.pom2008.com eller flere detaljer fra i år på www.pom2007.com
Vores hjemrejse tog til gengæld en detalje på ca. 36 timer med en ufrivillig hotelovernatning i København. Men nu var det til gengæld det danske vinterkaos, der sendte både SAS og DSB til tælling. De kunne nu lære noget af portugiserne, og lade være med at piske stemningen op på grund af lidt dårligt vejr…..
”Obrigada” for din tålmodighed med at læse….
Helge Søgaard