Formand Blom er i gang
med den kemiske opvarmning –
en klistret, let smertestillende og mildt hudirriterende
substans, der kan påsmøres huden og få en til at føle det,
som om musklerne er varmet op.
Kønt ser det ikke ud, så man
må håbe det hjælper
Så er vi ved at være
klar og Frode Mogensen instruerer
om de mere specielle detaljer, bl.a en lidt rodet postnummerering
i et hjørne af den lange svære bane.Men ellers var det vist Pia,
der stod for banerne.
Det var solidt håndværk og fint snoet, så vi kom uden om
de mange vindfælder (men ikke brombærrene, der breder
sig mere og mere).
Første turs løberne er linet op foran kortene.
Keld Ø vurderer konkurrenterne og ser ikke skræmt ud.
Gert R. vurderer størrelsesforholdet til Poul Hansen
og lægger en strategi for, hvordan han skal komme
gennem den smalle passage 10 meter efter startlinien.
Bettina er har lidt svært ved at komme frem til startlinien.
Helge og Jørn er kommet i håndgemæng om den
bedste placering. Hvor er det altså usportsligt.
Starten er gået og Helge er kommet først ind på stien
med Jørn i hælene.
Men hov! Gert har sneget sig ind i slipvinden fra
Helge, og Jørn er allerede sat af.
Erfarne Elisabeth lader sig ikke lokke ud på vildspor,
men får straks kortkontakt. Keld Ø ser mest fremad.
Line er mest konsekvent – hun har simpelthen foldet
kortet sammen og bruger energien på at følge med.
Ikke helt godt i længden, viste det sig...
Anne forsøger at folde kortet uden at se på det,
mens Bettina allerede er godt i gang med kortlæsningen.
En skulderbred og ikke alt for hurtig St. Binderupløber
spærrer vejen, så Bettina må pænt holde sig i skindet
og vente til der bliver mere plads.
Plads – det er noget man skaffer sig.
Niels Jørgen er fokuseret og har viljen:
Pinsestafetten SKAL vindes.
Godt 30 minutter senere hurtig-lunter en forbavsende
ubesværet Helge ind i skiftezonen.
Der blev run på totalisatoren, men der var lukket:
Ingen væddemål efter løbets start!
Først 8 minutter senere dukker Bettina op på
andenpladsen i ellers fin stil.
Og minsandten om ikke Niels Jørgen gør det igen.
Ind på tredjepladsen. Hvor der er en vilje...
Jørn Blom er lidt slukøret og ikke helt upåvirket,
men en hæderlig fjerdeplads til ham.
Elisabeth giver sig ikke uden kamp og kæmper sig
ud af det sidste brombær krat.
Det var vist godt at banen ikke var længere.
Endelig på sjettepladsen Keld Ø i fin stil. Faktisk lidt
for fin: ser det ikke ud som om han godt kunne have
givet den lidt mere ude på banen?
Inde på stregen står Christian og venter på Keld Ø. Rolig og fattet og den klart hurtigste på den mellemsvære bane. Faktisk så hurtig at fotografen i huj og hast måtte smide sagerne fra sig og løbe ud på sidsteturen.
Nå, det gik som det kunne. Hvis og hvis og hvis.
Hvis undertegnede ikke havde forstuvet foden,
hvis Helge Poulsen ikke
havde taget en æresrunde i de stejleste bakker,
hvis Ole ikke havde glemt en post,
hvis CP var løbet forkert.
SÅ kunne meget
have set anderledes ud, men i hvert fald var det i år Christian P og
Rigmor, der fik
lov at vinde -
Sammen med Niels Jørgen Iversen - som sædvanligt - den mand VIL
lave
Efterårsstafet...
Til lykke med det: I var de bedste på dagen.
Men det var lige godt ærgerligt med....
(hun vandt hele totalisatoromsætningen,
fordi hun var den eneste, der havde spillet
på de to hold, hvor hendes sønner løb sidste tur)
og inviterede hele klubben til party den 13. juni.
Rygterne ved bordet lød, at det gjorde hun
også sidste år ved den her tid –
bliv ved, Ansa, en god tradition skal man
ikke lave om på.
Rigmor må forklare sig.
Pinsefreden gik til sidst helt over gevind:
Storesøster Anne lod sin trætte lillesøster Ditte
hvile sig på sine skuldre.