O-ringen sælges som verdens største orienteringseventyr og hvis ikke det ligefrem er et eventyr, så er det i hvert fald noget for sig: 13.000 løbere, over 100 klasser, 8 starter, deltagere fra næsten alle lande, hvor sporten dyrkes.
Størrelsen gør det på samme tid imponerende og for meget.
Det er imponerende, at de kan opbygge stævnepladser i det format, at de kan lave så mange baner uden fejl, at de kan få så mange løbere i skoven, og man som løber alligevel kan finde sig selv helt alene i skoven.
Det er for meget med over 3 km til start (foruden de 2 km fra P-pladsen og den ene km fra den ene ende af stævnepladsen til den anden), det er for meget med festivallokummer en hel uge i træk, det er for meget med trampede stier til alle poster i området op mod målet.
Men under alt det, der er imponerende og for meget, så fik man i år fem gode o-løbsoplevelser. Terrænerne var varierede med alt fra store og stejle skrænter, over småbakket detaljerigt til helt fladt og ensartet skov. Tæt nåleskov, åben fyrreskov, heder og moser. Overalt godt bund, der var let at løbe på og uden ret mange klippeskrænter, sten og åbne klippeflader. Gode baner med udfordringer og reelle poster.
En særlig lille detalje var et sving ind over et bjerg af jernmalm på en af etaperne. Det var på forhånd annonceret, at misvisningen på kompasset varierede fra 0 til 180 grader, så her måtte man altså nøjes med kortet på nogle stræk. Til gengæld var det så også prima kort, der var lette at læse og altid passede – når man fandt ud af, hvor man var!
En ekstra service i år
var udprintede tabeller med stræktider for alle løberne i ens egen
klasse - udleveret hver aften ved 7-8 tiden og dermed god basis for
snakken under aftenkaffen.
Vejret artede sig så
nogenlunde. Mest bygevejr, men også timer med bagende solskin. Ingen af
dagene faldt der regn, mens jeg var i løbetøjet, og ude i terrænet var
der hverken særligt vådt eller tørt: moserne var moser og hverken udtørrede
eller omdannet til søer.
I forhold til mine
oplevelser med O-ringens 5-dagars i 2002 og 2003 synes jeg, det var en
bedre oplevelse i år. Vejret var bedre, og det betyder en del, men terrænerne
var også bedre. Vi boede på campingpladsen ved stævnecentret, og det
var fint med adgang til faciliteterne der: sportsbutikker, dagligvare
butikker, internetcafe, underholdning osv. Til gengæld var
installationerne primitive: Kun koldt vand, ingen aflukkede vaskerum,
stinkende festivallokummer.
Der var generelt ikke mange danskere med i år og kun 7 fra klubben. Til næste år afholdes arrangementet nord for Stockholm med gå-afstand til alle stævnepladser, men det ligger tæt på VM-ugen og der er langt at køre.
Læs mere her
Til gengæld er der et spændende arrangement på Gotland: først et to-dages løb, så en selvstændig stafet og dernæst et 3-dages løb. Alt sammen i starten af juli.
Der kommer mere her
