13 aspiranter havde valgt at stille op til dette års prøvelser, som viste sig at være en barsk fornøjelse, da begge maratonløb ville ligge i efteråret, og det ene kun 7 dage efter dette års ultimative lange løb, nemlig 5o km. o-løb. Og det næste 14 dage senere.

Årets løb er:

DM Ultralang, Bidstrup Gods, 10. april
Wild West, Husby Klit, 12. juni
50 km orienteringsløb, august (dato og sted oplyses senere)
Skovløberen Marathon, Hvalsø, 4. september
H.C. Andersen Marathon, Odense, 18. september
Jættemilen, Gribskov, 13. november

D. 10. april gik starten til årets første løb nemlig DM Ultralang på Bindstrup Gods, syd for Randers.

Nyt og spændende område skulle for første gang betrædes af o-løbere. Stævnepladsen var placeret på gårdspladsen til slottet, og vejret viste sig da også fra sin pæne side med solskin og 15 graders varme. Min bane i H-45 var lidt kedelig med flere langstræk, og grov orientering i den sydlige del af kortet, anderledes så det ud, da vi kom op omkring slottet. Der var der lige nogle diffuse lysninger som kunne få tempoet lidt ned. Min bane var 14,4 km og jeg brugte 2 timer og 37 sek.

Bedste resultat for de Hårde stod Erik Anders Jensen for med en 7. plads i H- 65. Flot af Erik, som så også kunne indtage 1. pladsen i den samlede stilling efter første løb.

Alle andre kom fint igennem DM Ultralang.

Kort 1   Kort 2

Til denne tur var turkoordinatoren skadet – og var ikke med. Vi mødtes på en skole og efter en snak og hyggeligt samvær gik vi i nattemørket i samlet flok til start.

Det var en svær start – kortet var et o-kort fra 1984, og med stor respekt for skoven, valgte jeg sikker orientering på stier til post

1. Det viste sig hurtigt at jeg kom i tog med Leif, Claus og Per. Der var mange svære poster i den kuperede og bjergfyr-tilvoksede skov.

Gruppen der blev ført af Leif og Per, viste sikker orientering og uden de store bom. Ved madposten var vores gruppe blevet til 4. Ingen væske!

På dagturen blev kortet skiftet ud med et fra 1921 – 1930. Der blev det noget sværere og lidt mere usikker orientering, men med Per og Leif som de gode rutinerede orienteringsfolk var jeg i sikre hænder, og det blev dog alligevel til et bom på 25 min. ved post 6, som drillede os lidt. Der var nogle poster som var noget finurlige, da vejen var flyttet og nogle utydelige højdekurver gjorde, at der blev stor spredning i feltet.

Resultatet i DHK blev således: 12 ud af 15 gennemførte.

Jeg kom ind på 7. pladsen, i tiden 05:32, Rune på 9. pladsen, i tiden 05:33

Andre lukkede feltet med pladserne 59, 60, 61 og 62 i tider på over 9 timer.

Starten foregik i Løndal Skov, der kun er blevet brugt til VM i 2006.

Jeg faldt hurtigt ind i trekløver med Kenn og Lars fra Herning, det gik rigtig godt og hurtigt de første 7 poster, men ved post nr. 8 skete der noget… Nogen havde flyttet vejen og vi fik lige en lille omvej på 1 km. På den igen fik vi hurtigt indhentet det. Det er en dejlig skov med utrolig mange store bakker, der er lig med store højdemeter.

Benene blev også hurtigt matte og trætheden kom snigende, men vi er jo HÅRDE, og har gennemført flere gange, så ingen bekymring på dette tidspunkt. Efter 1. sløjfe - 14,8 km. og ca. 3 timer senere var vi ved at være noget trætte og tunge i benene. Vi havde været ovre flere store bakker, og vores bekymring for 2. sløjfe blev da også bekræftet, da vi fik kortet i hånden. Der var fejl på kortet og 8 poster var slettet og banen var afkortet. Vi blev således noget urolige for om banen ville blive noget mere end de 50 km. som arrangøren havde lovet os…

Nå, men vi 3 begav os ud på 2. sløjfe og kunne hurtigt konstatere at vores energi og kræfter ville slippe op før vi blev færdige. Vi bandede banelæggeren langt væk flere gange når vi ”gik” over de store bjerge/bakker med op til 80-90 højdemeter og ingen muligheder for udenoms-valg. Ved området omkring Sletten var posterne noget tæt placeret; 2-300 meter mellem hver. Det føltes som om det var ”perlekædeløb.” Ved depotet på Sletten mødte vi flere løbere fra 25 km’s banen – de var på vej hjemad efter 12½ km. i bakkerne omkring Himmelbjerget. De ønskede os held og lykke…

Jeg fik en følelse af, at det ville blive hårdt. Havde da også tanken et kort øjeblik om at opgive, da jeg kunne se at klokken var 15 og vi var ikke halvvejs endnu. Det ville blive en lang tur og dag! Jeg sagde det dog ikke!! Posterne blev taget i roligt tempo, og sikker orientering. Benene gik næsten i krampe, når det gik opad og pulsen røg i det ”røde” felt.

Der var depot igen ved post 51 og vi fik hurtigt tanket op med sukkermadder og frugt og en enkelt rugbrød med syltetøj. Tempoet blev langsommere og langsommere… HBT så vi flere gange og skiftedes til at komme først til posterne. Det gik der lidt konkurrence i. De sidste 8 poster var ikke de sværeste, men alligevel med mange gode højdemeter…

Endelig skiftezone….

Vi havde bare glædet os til at komme i skiftezonen, og få en tør trøje på og blive tanket op med div. mad og drikke, så vi kunne komme ud på den sidste del, som kun er på 10 km. Klokken var også ved at være 17.30-18.00, så vores bekymring gik på, om vi skulle have lys/pandelamper med på vores tur. Med en bane på 10 km. kan vi gennemføre under normale omstændigheder på en 1 time og 15-30 min. Men med vores erfaringer fra tidligere løb i denne kategori, vidste vi godt at vi nok skulle satse på at bruge mere…

Vi blev derfor hurtigt enige om at tage lys med, da der ville blive mørkt ved 20-tiden.

Til orientering har jeg aldrig brugt lys på de tretten 50 km. løb jeg har været med til endnu…

Fat mod, drenge: Kun 10 km og 23 poster..

Ved post 3 på Rykol-kortet i en slugt, fandt vi kun manillamærket, og ingen post, frem og tilbage i slugten og efter at have ledt i ca. 15 min., blev vi enige om at posten ikke var der.

Ved post 4 så vi da også manillamærket først hængende i et træ, men kunne se posten 50 meter længere oppe i slugten ved en sti-ende.

Hvordan kan banelægger og banekontrollant godkende dette? Det er ikke det vi orienteringsløbere er vant til - at manillamærke og post ikke sidder samme sted….

Ved post 5 møder vi HBT og han har post 3, den sidder bare 50 meter længere oppe i slugten gemt bag nogle buske.

Med 15 poster tilbage og denne dårlige oplevelse var klokken ved at være 19.30 og det var også ved at være svært at læse kortet, så lys måtte der til nu…

Lars var den eneste der havde godt lys med, vi andre havde kun små pandelamper med, med svag lysstyrke.

Så Lars blev brugt til at lyse posterne op for os, så vi kunne se dem på lang afstand, Vi bommende post 20, da vi kom op i den forkerte slugt og blev noget forvirrede over nogle høje, der var ”forkert placeret”… Denne del var meget svær orientering, især når det er mørkt, måske arrangøren skulle overveje nogle lettere postplaceringer til den sidste del af løbet…

MÅL! Endelig mål. Vi kunne konstatere, at vi blev nummer 4, 5, 6 og 7 og med udsigt til 20 minutters straf (for første gang) forsøgte vi at overtale arrangøren til at overveje kraftig om vi skulle have den straftid….

Det fastholdt de da alle, med den begrundelse at 4 stk. har klippet post 3 og det måtte være os der var forkert på den…DET ER DET BARE IKKE…

Med denne oplevelse og behandling vil jeg overveje om dette løb, som ellers har været ok - med gode postplaceringer, og fornuftige baner - stadig er noget for mig og DE HÅRDES KLUB.

19 startede på dette løb og KUN 7 kom rettidig ind. Det bevidner også hvor hårdt løbet er. Mit GPS ur viste 74 km. og næsten 5000 højdemeter.

Rune blev nummer 3 i tiden 14 timer og 11 min, og HBT nummer 4 i tiden 14 timer og 38 min.  Kenn, Lars og jeg har alle brugt 14 timer og 53 minutter.

7 dage efter 50 km’s o-løbet blev det spændende at se om vi kunne gennemføre dette løb? 10 fra DHK deltog. Løbet blev ikke et løb, der handlede om at sætte personlige rekorder, men mere bare om at gennemføre. Løbet er ellers et fint maratonløb, der er fint afmærket og går gennem Hvalsø Skovene og op over Gyldenløveshøj, der er Sjællands højeste punkt. Vi løbere fra DHK gennemførte i hver vores stil – og jeg måtte da også gå flere gange…

Hurtigste mand var Thorkild i tiden 03:38. (Han løb heller ikke 50 km. på grund af en lille skade.)

Rune gennemførte i tiden 03:50, Lars i tiden 03:53 og jeg selv i tiden 04:05. Uffe fik noget for pengene da han ”købte” 5 timer og 19 min. 4 kunne nu kalde sig ”Hårde” efter dette løb. HBT; Lars; Rune og mig selv.

Dette løb lå kun 14 dage efter det sidste maraton – hvor 3 mere kunne opnå medlemskab i DHK. Thorkild, Erik Nysom, Kenn, Gert og Ole Præstgård.

Dette løb vil blive husket for alt det vand! Det er det vådeste maraton, jeg har gennemført. Det regnede uafbrudt i 3 timer og flere steder løb vi i 5-10 cm. vand, og med TUNGE løbesko!

Jeg gennemførte i tiden 03:30 – kun Thorkild var hurtigere i tiden 03:22. Flere af os løb dog hurtigere i dette løb end sidste maraton… Forbedringen varierede fra 5 – 41 min.

Nu kunne 7 kalde sig medlem og kun vor svenske Peter Larsson gennemførte ikke et maratonløb i år og må en tur på skamstøtten.

Ole og Gert gennemførte på 04:55 med Ole som debutant på maratondistancen.

Efter dette løb var stillingen samlet i DHK, således:

Rune var nr. 1 i tiden 29:44

Jeg selv var nr. 2 i tiden 30:02

HBT lå 3. med 32:04 forbrugte timer.