Divisionsmatch søndag den 17. april i Stagsrode Skov – og vi vandt.
Der sidder man umageligt sammenkrøbet i et alt for lille bussæde og er træt på den måde, som man kun kan være, når man en god times tid har pløjet rundt i en skræntskov en forårssøndag og i forvejen følte sig lidt småslidt og weekendtrængende langt ud over det kvantum, som arbejdsmarkedet normalt tilbyder, og ubetænksomt har forsøgt at dække væsketabet med et par øl, og så hører man gennem de indre tåger, at man desuden er gået glip af både det ene og det andet.
”For mange bryster og for meget lir”
Forvirret ranker man ryggen så meget, som det nu lader sig gøre under de givne omstændigheder – alder, tilstand og bussæde – for trods alt på anden hånd at lade sig informere om andres frivole oplevelser i den knapt forårskåde, men dog antydningsvis inspirerende og i hvert fald smukt anemonedækkede skovbund. Umiddelbart interessant, hvordan man har overset de nævnte adspredelser, når de minsandten har optrådt i et sådant omfang, at der ligefrem var for mange, henholdsvis for meget.
Tilbage ved overfladen og med sanserne løftet en anelse fra stand-by niveauet gentages den alarmerende sentens, og den bedrøvelige klarhed siver ind:
”For mange grøfter og for meget ler.”
I mere end en forstand nede på jorden igen, ja, nærmest et stykke under, men som karakteristik af Stagsrode skræntskov ikke så ringe endda. At det også var her, vi løb divisionsmatch for to år siden, og de særligt aktive desuden har været den ikke voldsomt store skov en tur rundt til Jysk-fynsk mesterskab i stafet, gjorde ikke skovoplevelsen større.
Intet kan dog forrykke den
kendsgerning, at vi vandt. Vi vandt over OK Nordvest – det var ventet. Vi
vandt over Viborg OK – det var fortjent, men ikke helt sikkert på forhånd.
Vi vandt over Herning OK – det har vi aldrig gjort før. I klubbens lange -
momentvis succesfulde, men i reglen ret nøjsomme - tilværelse i
divisionsturneringen har vi aldrig slået en klub, der året før var i
1.division.
Hold da op – en stor dag i
klubbens historie.
Hvem står bag denne enestående kraftpræstation? Det er nemt, for det gør det samlede hold. Rigtig mange tog point i dag, og der var stribevis af fuldfede præstationer langt ned i rækkerne. De hurtige på Bane 1 lagde godt i bægeret, men resten var summen af mange smådryp på alle baner.
Nu sidder de så hjemme i Herning og finder på undskyldninger, og de beroliger sig med, at den 14. august skal de nok komme igen og spænde ben for opkomlingene fra Mariager, så de søler sig til i den fedtede skovbund – så kan de lære det, kan de.
Og sejrsjublen til trods er der måske også en Mariagerløber eller to, som synes, at det nok i længden er sjovere at være på vej op i 1.division end faktisk at komme der. Livet i 1.division kan næppe forme sig på anden måde, end at vi bliver prügelknabe for de rigtigt store klubber: OK Pan og Silkeborg OK.
Men bare for en enkelt gangs skyld kunne det måske være helt sjovt at lege med. Måske bliver det endda Aalborg OK, der rykker ned, og hvem er så de bedste i Nordjylland?
Den slags drømmerier er der
nogen, som synes er godt at løbe på, og hvorfor så ikke drømme løs. Også
selv om drømmenes bryster og lir viser sig at være grøfter og ler.
Søren Munthe