Giftigt kryb!

På forunderlig vis og sikkert som et resultat af kontinentets afsides beliggenhed gennem millioner af år, har dyrelivet down-under udviklet sig i sin helt egen retning. Australien har et hav af giftige slanger, bl.a. brownsnakes – lokalt kaldet ”Brownies” – og den uhyre giftige taipan-slange, hvis gift er 40-gange så giftig, som dét en sølle kobraslange kan mønstre. Her skal man altså være hurtig med sport-identbrikken, hvis der ligger sådan en fætter og slanger sig op ad poststativet.

Og edderkopperne: Store, små, Redbacks, Funnelspiders og andre rædsler. Alle giftige og dødbringende blot man tænker på dem.

Og skulle man have overlevet indtil nu, så glem ikke krokodillerne, eller ”The Salties”, som de op til 8 meter lange saltvandskrokodiller kaldes. Så kan postdefinitionen – mose, sydkant – godt få en helt anden betydning ved tanken om, at sådan en uhyre ligger på lur tæt ved den rød/hvide skærm, med kun øjne og næsebor oven vande.

Til bryllup halvvejs rundt om jorden

Således opmuntret havde vi søgt med lys og lygte efter o-løbsmuligheder i Australien, da vi 2. juledag påbegyndte den urimeligt lange rejse til Sydney. Først nogle korte hop til hhv. København og Frankfurt som opvarmning, men så går det løs:

11 timers flyvning fra Frankfurt til mellemlandingen i Singapore i et hug går rimeligt OK, hvor man fordriver tiden med at læse, spise, se film og småsove. Men når man så starter igen i samme flysæde efter en times strække-ben-pause, og ham kasketfyren oppe foran i maskinen annoncerer, at vi forventer at lande i Sydney om 8,5 timer, så går det op for én, at man for alvor er på udebane.

Vi skulle til Lotte’s og Tommy’s bryllup, som var en dejlig oplevelse. Tommy er australier og de unge har gennem de seneste 2 år boet i Sydney’s Eastern Suburbs, med udsigt til Stillehavet og 2 minutters gang til Bondi Beach og Tamarama Beach. ”No worries-Mate, Catch U’ later” og ”G’day” som man siger på bredt Austraaalian.

Sydney Summer Series

Vi fandt faktisk nogle o-løbsmuligheder. Sommersæsonen i Australien er varm og derfor holder o-løberne dernede pause, mens vi danskere frysende deltager i vinterlangdistance med kolde tæer og røde næser. Men det lykkedes os at deltage i 2 etaper af Sydney Summer Series, som er en stribe uhøjtidelige træningsløbs-agtige løb, der rask væk samler flere hundrede deltagere hver onsdag aften i terræner, der ligger gemt utallige steder rundt i millionbyen Sydney.

Første onsdag med start fra en ”Oval”, som er den lokale betegnelse på en cricketbane. Herfra direkte ud i en junglelignende stor slugt, der gik mellem et boligområde og henover en golfbane. Det var et pointløb med flest mulige poster på 45 minutter. Vi knoklede af sted, mens vi svedte tran i 28 graders fugtig varme. Skoven var tæt og bevokset med samme slags planter, som vi har hjemme i urtepotterne i stuen, her blot i flere meters højde. Årtiers nedfaldne blade og grene lå i bunden. Det må være en drøm at være slange eller edderkop i sådan et terræn! Sikke muligheder med alle de smækre o-løberben, der kommer trampende….

Klubberne har sjove navne dernede, og de elsker løbetøj i gule og grønne farver. Måske fordi cricketlandsholdet optræder i disse kulører. Cricket er en sport som man går ufatteligt meget op i. Mens vi var i Sydney spillede Australien en eller anden turnering mod South Africa, hvor nationerne spiller op til 7 gange mod hinanden, før vinderen er fundet. Og…. Aaahhhrrggh - krisestemning! Den unge nations ære var beklikket i alvorlig grad, for de elendige South African’s havde vundet de første par runder!

Vi prøvede i øvrigt selv at spille cricket – nytårsaftensdag i bagende sol på Wandin Valley Estate, som var den vingård, hvor brylluppet stod. Et dræbende kedeligt spil, som dog hen ad vejen bliver ret underholdende, fordi man kan nå at drikke adskillige flasker øl mens man venter på, at bolden bliver banket ud i den retning af banen, hvor man selv står.

Det var en stor oplevelse at prøve o-løb i Australien og så midt i Sydney, der i øvrigt er en ufattelig smuk by. Det der bette operahus er et guddommelig smukt bygningsværk, og kun et blandt mange imponerende ”views” i Sydneys skyline, der sammen med Harbour Bridge og turkisblåt vand i de talrige bugter og vige danner Sydneys waterfront.

Der er ikke noget at sige til at Captain Cook faldt pladask for stedet, da han anløb med det gode skib ”Endaveour” for snart 300 år siden. Var vi selv 30 år yngre, så var en enkeltbillet værd at overveje…