OO. Cup Slovenien 2007
   
I dagene 26.-30. juli deltog 18 medlemmer fra Mariager Fjord OK - 4 af disse var dog kun "medlemmer på prøve", da de til dagligt stiller op for St. Binderup OK.
Arrangørerne havde på forhånd adviseret os om, at vi ikke skulle forvente det store med hensyn til indretning af stævnepladser m.m., da de var meget få til at stå for arrangementet.
Stævnelederen var bl.a. også banelægger på 4 af etaperne.
Til gengæld lovede de os gode baner i gode terræner.
Vi undrede os på forhånd over at baner var ret korte, men for nogen af os var de skam lange nok!

Mellem løbene kunne vi slappe af på gården i Robanov Kot, hvor vi fik rigelig næring til at klare dagens strabadser.


1. etape fandt sted i 1500 meters højde på Velika Planina.

Der var 1300 meter fra parkering til stævneplads med 250 meter stigning.
Der var 1800 meter til start, og der var 1900 meter at gå fra mål til stævnepladsen - for til sidst at klatre de 250 meter ned ad bakke igen til de ventende biler.

Som det ses af kortet og billedet var det ikke det letteste terræn at slippe danske O-løbere ud i, men alle kom igennem deres baner.
 

2. etape havde samme stævneplads som 1. etape, så vi måtte atter bestige de 250 meter lodret stigning inden vi kunne sætte os og nyde den pragtfulde stævneplads blandt køer med bjælder.

Her ses Bente hjælpe en træt Gert op ad bakken.

 

   

   

Dagens løb var noget nemmere end det foregående da, 80% af det foregik i åbne områder. Til gengæld var det fysisk hårdt p.g.a. de kraftige stigninger.


Eftermiddag og aften blev dagens løb vendt op til flere gange, og ved hjælp af Excel og de udleverede mellemtider blev der kreeret flere spændende kurver. Bl. a. blev dagens største bom blandt herrerne, hver dag gjort til genstand for megen morskab.

Vi var 9 herrer der alle løb M 50 og 3 kvinder der løb W 50.

Derudover deltog Dorte og Ellen fra Binderup på en åben bane, som de havde forventet var mellemsvær. Det var den ikke. Den svarede til W 35.
   
3. dagen oprandt, og her skulle der løbes kort distance.

Der var meget varmt, og i løbet af de 30-50 minutter løbet varede, svedte man helt enormt.

Det var også første gang vi stiftede bekendtskab med karst-hullerne. Huller der er opstået, fordi underjordiske huler i kalklaget er styrtet sammen på grund af nedsivende vand.

Disse huller var store og dybe, og de lå tæt op ad hinanden. Man kunne godt komme til at kigge ned i flere, før man fandt det, som posten lå i.

Hver dag var der to der skulle give øl på M50-banen.

Første dag nr. 1 og nr. 6. Anden dag nr. 2 og nr. 7 etc.

Denne dag var Blom en af giverne. Konsumeringen af øllene foregik nede ved floden med vores logi i baggrunden.

 

Hver morgen sad formanden lidt for sig selv og planlagde hvor på stævnepladsen, vi skulle placere vore to bannere.

Det nyttede ikke noget, hvis vi andre kom med alternative forslag.

Formandens ord var, som det sig hør og bør, lov.
   
Var der huller på 3. dagen gik det helt over gevind på 4. dagen.

Per Korsbæk mente med sin militære erfaring at området måtte være blevet tæppebombet under den jugoslaviske borgerkrig i halvfemserne.

Denne dag havde vi 250 meter stigning til start. Det er op til Hohøj 2½ gange nede fra Mariager Havn. Dette betød samtidigt at en del af løbet måtte være ned ad bakke. En del af denne nedtur var en 125 meter høj skrænt.

Forfatteren til denne artikel præsterede at løbe uden for kortet, hvor der var ligeså mange huller. Så er det ikke nemt at læse sig ind igen. Alt var ens.

Dette gav en velfortjent bjælde.

Denne havde Munthe haft efter et megabom på 1. etape. Elisabeth fik den efter 2. etape, da hun sprang over en post.

 

   
Inden sidste etape undersøgte Munthe, om den gode solide kost, vi fik i Robanov Kot, kunne skiftes ud med noget lidt mere avanceret.

Det må siges at det lykkedes, da vi tog til Luce og fik Slow Food.

9 forskellige retter blev båret ind i løbet af 4½ time.

Vi havde alle undskyldninger for at være lidt tunge på sidste etape. 
Sidste etape bød på terræn, som var meget tæt på at være noget, man kunne finde i en østjydsk skræntskov.

Der var ikke sten i bunden, og bakkerne var ikke større end at de kunne forceres.

Til gengæld skiftede vejret totalt karakter. Der blev et forrygende regnvejr.

Man skulle bruge rigtig mange kræfter på at overbevise sig selv om, at man skulle ud at løbe, men da man først var i gang, var det herligt.
   

   

Et over al forventning godt etapeløb var slut.

Det var spændende hver dag ved start at samle et kort op, som vi ikke kendte bortset fra de små udklip, der ses på denne side.

Banerne var gode og reelle.

Der er løb igen i 2008 i Slovenien. Der kan man roligt tage hen.
   
Nørderne kunne nu sætte sætte sig ned og diskutere dagens løb og det samlede resultat i flere timer.

Resultatet kan ses her

Det var nu tid til at sige farvel til denne udsigt og enten vende næsen hjemad eller fortsætte ferien et andet sted.

Til orientering kostede ophold med halvpension 33 € pr. dag og løbsafgiften var 40 € for 5 dage.

Det har de ikke billigere i Netto......

 
   

 

 

 

 skrevet af Keld Ø
fotos: Elly Blom, Søren Munthe og Keld Ø