Påskeløb 2010 | |||
Som traditionen byder deltog et større kontingent løbere fra Mariager Fjord OK i Påskeløbet. | |||
Dette år var stævnet henlagt til Frederikshåb sydvest for Vejle. Første etape foregik på Randbøl Hede, et kedeligt fladt hedeområde med meget få træer. Den kedelige første etape blev dog tilgivet efter to spændende dage i Frederikshåb øst og vest. | |||
Her var både spændende lyngområder med
spredt bevoksning og meget våde moser, der sine steder var søer, og
gamle nåletræsområder med blød mosbund. Hertil kom at banerne var gode og spændende. Det trælse vejr de to første dage gjorde at man satte pris på de to tre-fløjs-telte vi havde opstillet på stævnepladsen. |
|||
Fem af vore løbere endte endte i top-10. | |||
Vagn Lidegaard nr. 6 i H 70 A | Rigmor Schou nr. 6 i D 65 A | ||
Arne Pedersen nr. 7 i H 65 A | Helge Poulsen nr. 8 i H 60 A | Maren Kragh-Thomsen nr. 9 i D 21 B | |
Alle os der ikke kom i top-10 er alligevel
stolte af vore præstationer. De fleste af klubbens deltagere havde indlogeret sig på Degnetoften i Vr. Vedsted syd for Ribe. Her var der som sædvanlig mad af høj klasse, udsøgte vine og masser af eftersnak og evaluering. |
|||
Fredag havde vi besøg af Påskeharen som havde spredt masser af gule æg og andet godt i området og Vor Herre lod solen skinne ned på forsamlingen. | |||
Under stævnet var vi også nogle, der blev helt nostalgiske, da den gamle klub Mariager OK/trims første klubtrøje fra 1989 spænede i mål. | |||
Keld Østergaard |