O-løb i Grønland
Hanne og jeg er hjemme igen efter 14 uforglemmelige dage i Grønland.
Vi har set og rørt enorme isbjerge. Vi har vandret kilometervis langs Diskobugten og besteget bjerge ved Nuuk. Vi har hørt hylekor fra mere end 3000 slædehunde. Vi har smagt hval, ren, moskusokse, rype, rejer og ishavsfisk og drukket moskusøl dertil. Vi har set og hørt isbjerge blive født. Vi har i midnatssolens lys sejlet blandt enorme isbjerge, mens en hval underholdt 50 m. fra båden. Kun iført korte bukser har vi solbadet på solvarme klippe få meter fra isbjergene. Vi har set Grønland oppefra – det er stort!
OG – vi har løbet orienteringsløb!
I Ilulissat ved Discobugten nord for polarcirklen har man en O-klub. Den har en hjemmeside, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er træningsløb hver mandag i sommersæsonen.
En mailforespørgsel resulterede i en invitation til at deltage, så løbetøjet og -skoene kom endnu engang med på ferie.
Allerede første dag i Grønland besøgte vi kunstmuseet. Ikke fordi vi er specielt interesseret i den slags, men fordi vi havde aftalt med Ole Gamst-Pedersen, at vi kunne mødes der. Ud over at passe kunstmuseet er han formand for Ilulissat orienteringsklub. Han ville ringe, når han fandt ud af, hvor starten skulle være på morgendagens løb.
Han gav os desuden et O-kort med faste poster. Det viste sig at være over fjeldområdet umiddelbart bag vores hus.
Da han senere ringede for at fortælle, hvor starten skulle være, tilbød han at hente os. Jeg vidste ikke, hvad vores adresse var, men ud af vinduet kunne jeg læse et gadeskilt: AMMUKAAJAQ
Der skulle starten gå!
Mandag aften troppede vi så op i fuld syddansk O-løbsudstyr. De fleste andre mødte op i kondisko, ankelsokker, korte bukser og lignende.
Et par lærere lidt yngre end os var banelæggere. De fortalte, at det var deres sværeste terræn, vi skulle ud i. For øvrigt mente de, at det er noget sværere at løbe o-løb i Syddanmark for ”Det er ikke til at se noget for alle de træer!” Det kan de selvfølgelig have ret i!
Hvad så med O-kortet? større kort
Det mest særegne ved et O-kort fra Ilulissatområdet er, at nordstregerne peger skråt ud til siden!
Da der i den grønlandske natur nord for polarcirklen stort set ikke er bevoksning over ankelhøjde, er der heller ingen tætheder på kortet. (Så var det nok derfor, de andre kiggede undrende på mine benskinner) Til gengæld ligger 10-meter kurverne ofte temmelig tæt, og på vores kort var der indtegnet en del klippevægge, søer, sten og lignende.
En anden vigtig detalje ved kortet var de store rødskraverede områder. Det er hvor slædehundene er tøjrede. Det er mere dumt end forbudt at løbe her.
Og hvad gjorde det svært for et par løbere fra Himmerland?
Jo, for det første var en del af de mindre søer udtørrede, for som Ole Gamst forklarede, så var permafrosten forsvundet.
Dernæst har vesthimmerlændinge og grønlændere ikke helt samme opfattelse af, hvornår en sten skal tegnes på kortet. Man kan nå omkring mange, før man finder den rigtige! (Som korttegner gravede jeg engang en sten op i Illeris, for at der i det mindste skulle være én sten på kortet. Det er ikke nødvendigt i Grønland.)
For min skyld kunne de også godt have tegnet nogle flere af klippevæggene på.
At posterne viste sig at være små 10 cm. store skærme på korte bambuspinde, gjorde det heller ikke nemmere.
På vej mod post 14 kom jeg lidt for tæt på et skraveret område, så
pludselig hylede vist nok samtlige byens slædehunde. Imponerende og ret
skræmmende!
Fra hyggesnakken bagefter:
65 min. om at løbe ca. 4 km! ”Det er da flot!” sagde den kvindelige del af banelæggerduoen.
På grund af ferien var der kun omkring 40 løbere denne mandag. Normalt deltager op til 90 løbere i deres træningsløb. Der er ca. 150 medlemmer i klubben. Ret imponerende, når man tænker på, at der kun bor ca. 3000 mennesker i området!
Og verden er ikke så stor! Man fortalte os, at en eller anden ved navn MacLassen er ved at starte en klub på Island, og en anden vidste, at man også kan løbe O-løb i Istanbul!
Og hvis en eller anden skulle komme til Ilulissat -
Så vil det være synd at snyde sig selv for at løbe O-løb
- i et anderledes og spændende terræn
- i verdens reneste luft
- med en fantastisk udsigt til enorme isbjerge
- akkompagneret af ravneskrig og bulder fra kælvende isbjerge
- osv
Nuuk ligger ca. 600 km. syd for Ilulissat.
Deres nordstreger peger derfor knap så meget ud til siden.
Her har O-klubben kun eksisteret i et års tid.
Begge klubbens kort ”Hans Egede” og ”Ravnedalen” dækker dele af Nuuk, men da byen tilsyneladende lidt tilfældigt breder sig ud mellem bare klippeområder, er der også en del ”rå grønlandsnatur” at blive væk i. Naturen er ikke så spændende som længere mod nord, men folk med lyst til at løbe sprint i syddanske byer og parker vil kunne få en anderledes oplevelse her.
Klubbens næste kortprojekt er området ved Lille Malene, et klippemassiv uden for byen, hvis højeste punkt når op i 443 m. Her vil man med sved på panden kunne nyde en fantastisk udsigt – vi har spist madpakker der!
Den aften vi løb, var der klubaften med fællesspisning efter løbet. Her var man også ferieramte, for incl. banelæggeren samt Hanne og jeg var der kun fem fremmødte. En udgik efter post tre og gik hjem, så da vi gik til spisning hos Rikke og Jannik, gik klubformanden og banelæggeren i gang med fællesspisningen.
Jeg har lovet at reklamere for ovenstående, og det gør jeg gerne! Her reklameres for tre koordinerede O-løb i sommeren 2011.
Med lidt planlægning vil man kunne nå at opleve Grønland og Island samt løbe O-løb i Ilulissat, Nuuk og ved Reykjavik på 14 dage. Prisen? Begynd at spare op nu!
God tur
Helge P