Kaninløb 2010


 

Søndag d. 7. november  afholdtes det nordjyske O-løb ”KLUB-Dag”, og udfordringen var Lundby Bakker syd for Aalborg og med Aalborg OK som arrangør.

I alt deltog 78 løbere fra primært de nordjyske klubber, og heraf var hele 14 løbere fra Mariager Fjord OK.

De gjorde det rigtig flot og besatte flere førstepladser: På bane 2 vandt Henrik Bach i tiden 52.55, hvilket var næsten 4 min. hurtigere end nr. 2 fra OK Vendelboerne. 3. pl. gik til endnu en fjordløber, idet Helge Poulsen kom i mål i tiden 1.00.52.

På bane 4 vandt Vagn Lidegaard i tiden 1.02.31, hvilket blot var 7 sek. foran nr. 2 fra Aalborg OK.

På bane 8 besatte tre Mariager Fjord OK-løbere de tre første pladser. Vinder blev Isak Egander Grøn i tiden 23.37. Nr. 2 blev Olga Krutii i 27.11 og på 3. pl. blev det Asger Østergaard Kristensen i 35.38.
Løbet blev  brugt til at finde årets kaninmestre i klubben. Det blev Anette Egander Grøn og Keld Østergaard.

 

 

Allerede nu på lørdag er der stævne igen, og her er det Mariager Fjord OK selv, der byder på det traditionsrige ”Efterårsstafetten”, der i år afholdes i Ålum, vest for Randers. Her er der tilmeldt 116 løbere, hvoraf de 19 er fra klubbens egne rækker. Stævnets banelægger er klubbens formand Jørn Blom og han assisteres af banekontrol Jens Christensen. Stævneleder fra klubben er Erik B. Nielsen og stævnekontrol er klubbens kasserer Keld Østergaard.  

I