Årets første træningsløb |
Årets første trænings-O-løb i Mariager Fjord Orienteringsklub blev i lørdags afholdt i Hou Skov mellem Hadsund og Mariager. Godt 30 løbere deltog, hvoraf 25 var fra arrangørklubben, og en god håndfuld fra Randers OK havde taget turen til Mariager Fjord for at deltage. Løberne fik nogle gode udfordringer i det kuperede terræn med startområde i den gamle grusgrav ved Fladbjerg.
|
|
Allerede nu på lørdag d. 27/3 arrangerer klubben igen træningsløb, og denne gang er det i Alstrup Krat ved Mariager, der er udfordringen. Her tilbyder klubbens banelægger Niels Jørgen Iversen fem forskellige baner, lige fra en let på 2,9 km til den længste svære bane på 8 km. Starten går mellem kl. 13.00 – 13.30, og der er afmærkning til startstedet fra både Alstrup og Hou. Gamle som nye løbere inviteres dermed i skoven, der nu næsten er snefri, så det er blot på med løbeskoene, så vil klubben sørge for hjælp til nye løbere. |