Årets første træningsløb |
Lørdag d.20/3 afholder Mariager Fjord OK årets første lokale træningsløb i klubben, og det er Hou Skoven mellem Assens og Mariager, der bliver udfordringen for løberne. Ud over det kuperede terræn vil sneen sikkert også sætte sit præg på løbet, der skulle have været afholdt d.6/3, men på grund af de store snemængder altså blev udsat til nu på lørdag. Det er Klaus Wolsing og Jan Levring fra klubben, der står for banelægningen, og de lover nogle spændende baner til de forhåbentlig mange løbere. |
|