Mariagerløbet 2010 | |||
Omkring 3 uger er der nu blot til startskuddet til årets ”Mariagerløbet” skydes i gang; torsdag d. 10. juni kl.18.30 helt nøjagtigt. Det er nu 19. gang, løbet afholdes, og som sædvanlig står Mariager Fjord OK som sportslig arrangør af byens motionsløb for alle aldre og begge køn. Løbets tre hovedsponsorer: Sparekassen Kronjylland, Intersport Hobro og Newline er igen vigtige partnere, som klubben har et flot samarbejde med. Intersport og Newline i form af især en række hoved- og lodtrækningspræmier til de mange løbere, samt de nødvendige bannere og afmærkninger i både start- og målområdet og på selve løberuten. Sparekassen Kronjylland er igen med, hvor det især er stævnepladsen ved pengeinstituttet samt en bunke præmier, der er i højsædet. |
|||
|
Løberne deles op i hele 9 aldersgrupper for begge køn, og der kan som sædvanlig vælges mellem to distancer på henholdsvis 5,6 km. og 9,7 km. Begge ruter går langs den smukke Mariager Fjord og op gennem Mariager Vesterskov med opløb på baneterrænet bag Sparekassen Kronjylland.
|
||
Tilmelding til løbet foregår online på klubbens hjemmeside: og allerede nu er der godt 30 tilmeldte. Klubbens stævneleder, Per Andersen er spændt på om sidste års deltagerrekord bliver slået; her rundede tallet hele 238 løbere fra nær og fjern, og det endda i regnvejr. |
|||