Jysk-fynsk sprint i Århus


 

Lørdag d. 22. maj deltog Mariager Fjord OK med seks løbere i Dansk Park Tour 1, som var 1. etape af i alt fire stævner. Samtidig var dette løb Jysk- Fynske Mesterskaber i sprint, og i alt 163 løbere deltog i stævnet. Det blev arrangeret af OK Pan fra Århus, og udfordringen var dels Botanisk Have samt Århus Universitetspark.

I hvert stævne løbes der to korte sprintdistancer, hvor det så er det samlede resultat, der er gældende.

Det blev til en flot guldmedalje til Rigmor Schou i ældste dameklasse D 65, hvor hun vandt i den samlede tid 58.03, hele 17 min. foran nr. 2 fra Horsens.

I yngste pigeklasse D -12, blev det til en fin 2.pl. og sølv til Kristina Præstgaard i den samlede tid 27.17, hvilket var 3½ min. efter vinderen fra Silkeborg.