Træningsløb Linddale

2 X Dalgaard (søn & far) inviterer på Mariager Fjord Orienteringsklubs vegne til et spændende O-løb i det naturskønne Linddale i Hadsund.

Stævneplads med både Start og Mål er på legepladsen ved spejderhytten på Markedsgade i Hadsund. Parkering er i højre side af Markedsgade ind mod spejderhytten.

Linddale er en af Hadsunds bynære skove, hvilket betyder, at mange mennesker dagligt færdes i den smukke skov. Skoven er omgivet af dels Himmerlandsgade (hovedvejen til Aalborg), dels Markedsgade og dels bebyggelse i form af privatboliger.

I skoven findes åbne områder med vekslende vegetation, herunder store lyngområder. Andre områder er præget af især bøge- og nåleskov. Fælles for området er dog det me-get kuperede terræn, som især overrasker de fleste løbe-re, der første gang stifter bekendtskab med Linddale, og ligeså med erfarne løbere, der blot havde glemt disse stejle bakker…… bare vent!

Det er gratis at deltage for alle. Der løbes med SportIdent-brikker, og der kan lånes brikker til elektronisk tidtagning samt kompas.

Der kan startes mellem 17.45 og 18.30, og der er hele fem baner at vælge imellem: Begynder/let på 2,1 km og 14 poster. Mellemsvær- 3,0 km og 17 poster. Kort, kort svær - 3,1 km og 16 poster. Kort svær - 4,3 km og 24 poster. Lang svær - 6,4 km og 27 poster.