Kvindeløb 2019

Det bliver måske endnu et rekordår for Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund.
Tilmeldingen har været åbnet siden sidst i januar, og det er bare strømmet ind med tilmeldinger lige siden.
På nuværende tidspunkt er der hele 361 løbere tilmeldt, og på samme tid sidste år var der blot otte.

Det ser derfor ud til, at sidste år deltagerrekord på 1.250 løbere går hen og bliver slået her i jubilæumsåret, hvor løbet kan fejre 10-års jubilæum. Arrangørerne: Beauté Pacifique, da Vinci Ristorante og Mariager Fjord Orienteringsklub har ellers, på baggrund af sidste års massive tilstrømning, fået hævet max-tallet til 1.500 løbere, hvilket er blevet godkendt af alle myndigheder.

Som arrangør kan vi godt klare de ekstra 250 deltagere, men så er vi også nået til det absolut maximale. Vi vil jo stadig gerne kunne tilbyde de mange kvinder nogle gode forhold både før, under og efter løbet, fortæller stævneleder Erik Nielsen fra Mariager Fjord OK. Åbning af Hadsunds Havneområde for to år siden med ny kanal og et indre bassin har gjort forholdene rigtig gode, og det mærker vi, at deltagerne sætter stor pris på, fortæller han videre.

Ud over at løbet i år runder de 10 år, bliver den helt store nyhed, at chip-tidtagning bliver inddraget. Siden den store tilstrømning sidste år, har vi haft kontakt til flere professionelle firmaer, og vi har besluttet os for RaceResult, som har stor erfaring med denne slags løb. Firmaet kommer selv og stiller tidtagningen op, således det er i trygge hænder. Et evt. indkøb af systemet afhænger af dette års erfaringer, som klubbens to IT-folk, Keld Østergaard og Jens Christensen sammen med firmaet skal gøre sig. Også Mariagerløbet i juni og Hadsundløbet i september kommer til at bruge det nye system, fortæller Keld Østergaard fra klubben, og så må vi vurdere, om klubbens skal investere i denne tidtagning, som for både løbere og arrangører bliver en spændende og meget mere nøjagtig tidtagning.

Selve løberuten på de 5 km. pilles der ikke ved, så løberne kommer stadig over Hadsund Broen til Hadsund Syd og retur igen, hvorefter turen går ud af Vestergade/Hobrovej, ned gennem Thygeslundskoven og ind ad Skovvej, inden selve målområdet på Havnen i Hadsund