Træningsløb i Hanehøj |
Mariager Fjord OK inviterer endnu en gang til orienteringsløb, når de faholder træningsløb onsdag d. 23. august Udfordringen denne gang er Hanehøj syd for Hadsund. På Randersvej vil der være msrkering mod Lystrup, og parkering og start er ved højene på Hanehøjvej. Fra klubben er det Carl Henrik Pedersen og Klaus Wolsing, der står for banelægningen, og de tilbyder fem forskellige baner: En let for begyndere og let øvede på 3,3 km. En mellemsvær på 49 km for de lidt mere øvede, og til de rutinerede er der hele tre svære baner på henholdsvis 3,6 km, 4,8 km og 7,9 km. Som altid er det gratis at deltage og nye løbere kan låne både kompas og løbebrik, og det er ligeså muligt at få hjælp af klubbens erfarne løbere. |