Kvindeløb
Måske bliver der
i år sat rekorddeltagelse i Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund.
Med blot en god
måneds tid til løbet, der i år afholdes torsdag d.4. maj, kan arrangørerne i
hvert fald konstatere,
at tilmeldingerne strømmer ind. Endda i en sådan grad,
at der allerede er tilmeldt over 200 kvinder, hvilket er det
dobbelte af
tilmeldingerne på samme tid sidste år; måske lurer en rekord, der i givet fald
slår den nuværende på
hele 1.177 deltagere i 2014. Og hvem ved, måske bliver
max-grænsen på de 1.200 løbere nået, fortæller stævneleder Erik Nielsen.
Arrangørerne, som
er et samarbejde mellem Beauté Pacifique, Ristorante Da Vinci og Mariager Fjord
OK, er klar til at modtage
de mange løbere, og med de nye flotte forhold med
kanal og havnebassin får de mange løbeglade kvinder optimale forhold.
Det
gælder både ved ankomst og nummerudlevering, professionel opvarmning af
instruktører fra My Heart, og den opdelte
start i fire grupper, hvor de
hurtigste starter først og med de gående som sidste startgruppe. Ligeledes vil
der være masser af
plads til de mange pårørende, således løberne dermed får
massiv opbakning lige til målpassagen.
Mange hold har
desuden gjort det til en tradition at spise sammen på Ristorante Da Vinci efter
løbet, så derfor er det en god ide
med bordbestilling, oplyser indehaver
Antonino. Han fortæller videre, at der også vil være små lækre retter, der kan
købes udenfor,
hvor man jo nu kan hygge sig ved kanal og havnebassin.
Det vil også være
her, at selve præmieoverrækkelsen sker, og som altid er der flotte præmier til
de tre bedste i hver af de syv startgrupper:
Vinderen præmieres af Beauté
Pacifique, nummer 2 af Rikki Tikki og nummer 3 af Sportigan. Hertil kommer der
over 200 lodtrækningspræmier
fra byens mange forretninger, det højeste antal
nogensinde. Og som altid skal ingen løbere gå tomhændede derfra, og derfor
udleverer
Beauté Pacifique lækre goodiebags til samtlige deltagere. Indholdet
er en hemmelighed, men mon ikke de fleste ser frem til dette års udgave,
slutter Torben Holt Pedersen fra Beauté Pacifique.