Hadsundløbet for 25. gang

 

Torsdag d. 1. september blev det traditionsrige Hadsundløbet afviklet for 25. gang.

160 løbere fik et perfekt løb med gode løberuter, skøn stævneplads og ydermere et godt løbevejr.

Arrangørerne var som sædvanlig Sportigan i Hadsund og Mariager Fjord Orienteringsklub, der i et tæt samarbejde har stået for det nu 25 år gamle motionsløb.

Allerede kl.17 begyndte de første løbere at dukke op på stævnepladsen, der var indrettet på Torvet i Hadsund; perfekte rammer for løberne, hvor både start og mål befinder sig. Her blev udleveret startnumre og på store opslagstavler, kunne løberne orientere sig om både løbsklasser og de tre løberuter på henholdsvis 3,3 km., 5,5 km. og den lange på 10,5 km.   

Præcis kl.18.30 skød Sportigans indehaver Palle Justesen den første start af; her var det løberne på den lange rute på de 10,5 km., der skulle afsted. Med tre minutters intervaller blev løberne på henholdsvis 5,5 km. og 3,3 km. sendt afsted.

 


For de fremmødte tilskuere gik der kun kort tid, før de kunne klappe de første løbere i mål.

Medens løberne kom i mål i en lind strøm, kunne de efterfølgende se deres resultater blive ophængt, hvilket som altid var populært. Desuden kunne 38 heldige vindere af ligeså mange lodtrækningspræmier få udleveret præmierne fra løbets sponsorer: Sportigan, Sparekassen Kronjylland, Beauté Pacifique, Euronics og Cafe Baghuset.

Som sædvanlig havde SuperBrugsen Hadsund sponsoreret frisk frugt og saft til alle løbere, der dermed kunne få fyldt kroppens depoter op igen.

Kl. 19.40 blev vinderpræmierne overrakt af Palle Justesen og Sabrina fra Sportigan til de mange gruppevindere. Her nævnes blot de tre bedste på hver distance:

 

3,3 km: Damer: Nr.1. Amalie Christensen, Hadsund i tiden 15.07. Nr.2. Randi Hasselgren, Astrup i 15.28. Nr.3. Trine Sølver Koed, Hadsund Skole 2.C. i 18.04.  

Mænd: Nr.1. Peter Dyrmose Nielsen, Hadsund i tiden 14.53. Nr.2. Mathias Mortensen, Hadsund i 15.01. Tore Floor, HB U10 i 15.06.

5,5 km: Damer: Nr.1. Maja Boe, Aalborg Øst Road Runners i tiden 24.21. Nr.2. Carina Lykke Wested, Mariagerfjord Triathlon i 24.49. Nr.3. Camilla Vestergaard Jacobsen, Fortuna Randers I 25.40.  

Mænd: Nr.1. Jon Kristensen, Mariagerfjord Triathlon i tiden 21.38. Nr.2. Frank Rene Pedersen, Hadsund i 22.35. Nr.3. Oliver Gammelgaard, Mariagerfjord Triathlon i 23.09.

10,5 km: Damer: Nr.1. Ann Dalby, Mariagerfjord Triathlon i tiden 47.58. Nr.2. Britta Svanholm, Mariagerfjord Triathlon i 50.40. Nr.3. Sanne Mikkelsen, Team Hald i 57.01.

Mænd: Nr.1. Claus Hallingdal Bloch, Comwell Sport Rebild i tiden 37.13. Nr.2. Per Bach Poulsen, DVIF i 43.22. Nr.3. Søren Høegh, The Weiss guys i 43.28.

Se alle resultater her 

Vandrepokalen til største hold, skænket af Urmager Erhardsen, blev overrakt til Hadsund Skoles 2C, der stillede med 24 løbere.

Palle Justesen fra Sportigan havde i anledning af jubilæumsåret udlovet specielle præmier i form af Asics løbesko til hurtigste K og M på de to længste distancer 5,5 km. og 10,5 km.

Det blev til flg. vindere:

5,5 km: Damer: Maja Boe, Aalborg i tiden 24.21. Mænd: Jon Kristensen, Mariagerfjord Triathlon i 21.38.

10.5 km: Damer: Ann Dalby, Mariagerfjord Triathlon i tiden 47.58. Mænd: Claus Hallingdal Bloch, Comwell Sport Rebild i 37.13.

Dermed kunne arrangørerne takke af for dette års løb og samtidig fortælle, at næste år afholdes Hadsundløbet torsdag d.7. september 2017, slutter de to stævneledere fra klubben Erik Nielsen og Jens Chr. Dalgaard.