Årets første træningsløb - Alstrup Krat

Lørdag d.7. marts afholder Mariager Fjord Orienteringsklub sit første træningsløb her i det nye år.

Banelægger fra klubben er denne gang Søren Skovrider, og udfordringen er Alstrup Krat umiddelbart øst for Mariager.

Søren fortæller, at der er givet tilladelse til løb i en del af skoven, som gennem de sidste 15-20 år har været lukket for arrangementer, så selv for stedkendte løbere, vil der være helt nye og spændende områder at orientere sig i.

Fem forskellige baner tilbydes: En let på 5,2 km., en mellemsvær på 4,7 km., og tre svære på henholdsvis 4,1, 5,5 og 7,4 km.

Nybegyndere har som altid gratis adgang, og der vil ligeledes være hjælpeinstruktion til disse. Desuden kan man gratis låne tidtagningsbrik og kompas fra klubben.

Afmærkning til løbet er fra Alstrupvej i Hou.

      


.