Hadsundløbet 2015 | |
Torsdag d. 3. september
skydes Hadsundløbet i gang, nu for 24. gang siden den spæde start tilbage i
1992. Dermed er der næste år
lagt op til noget af en milepæl, idet et ”sølvbryllup” kan fejres i Hadsund. Gennem alle årene har
det været et ypperligt samarbejde mellem Sportigan og Mariager Fjord
Orienteringsklub, og trods skiftende butiksnavne og klubnavne, har kernen af folk
i stævneledelsen været den samme. Stævnelederen er dog ny i år, og her er det
Erik Nielsen fra Mariager Fjord OK, der sammen med klubbens faste stab sørger
for alt vedrørende stævnet. | |
Løberuterne har
ligeledes gennem årene skiftet karakter, og de nuværende tre ruter på henholdsvis
3,3 km, 5,5 km og 10,5 km. har blot været benyttet en gang nemlig sidste år.
Her deltog 390 løbere, og arrangørerne fik kun ros for de nye ruter, hvoraf den
længste går helt ud omkring Visborg. Det største antal
løbere, der har deltaget i Hadsundløbet, er tilbage i 2012, hvor hele 879
løbere deltog, og af disse udgjorde Hadsund Skole klart den største part med hele
563 elever og lærere. Det var dengang, men
nu hvor skolens elever samt forældre selv står for tilmelding mv., ja så er det
et helt andet antal, hvor der sidste år blot var 66 elever, der havde lyst til
at løbe Hadsundløbet. Arrangørerne håber dog, at endnu flere af skolens elever
har lyst til udfordringen i år, og i hvert fald er der sendt invitationer ud
til alle de omkringliggende skoler. Hadsund Skole har dog
alligevel formået at vinde Knud Erhardsens Vandrepokal de sidste fem år. Sidste
år det det dog tæt på, at Fjordløberne fra Hobro havde ført pokalen ud af
Hadsund, hvilket de i øvrigt har gjort en gang tidligere, da de i 2008 fik
overrakt pokalen med 31 deltagere. Året før var pokalen også et smut ud af
byen, idet Vindblæs Friskole hjemtog den med blot 19 deltagere. I øvrigt er det
nu 16. gang, at Knud Erhardsens Vandrepokal skal uddeles til det største
tilmeldte hold, så vi vil også meget gerne se løbere fra diverse klubber,
firmaer mv. | |
I øvrigt plejer Hadsundløbet
at trække løbere til fra det meste af Himmerland, og således har løbere fra
både Aalborg i nord og Randers i syd hvert år fundet vej til Hadsunds gader og
stier. Spændende bliver det, om der kan trækkes flere løbere til byens årlige
motionsløb, der er åben for alle løbere, ikke at forveksle med Beauté Pacifique
Kvindeløb i Hadsund, der som bekendt har over 1.100 deltagere, hvor alle løbere
er kvinder. Som altid uddeler
Palle Justesen fra Sportigan præmier til samtlige gruppevindere, og dermed kan
hele 54 løbere går fra stævnet med en flot medalje om halsen. | |
Også i år der en sand
gaveregn i form af lodtrækningspræmier, idet løbets mange sponsorer velvilligt
har udlovet mange flotte præmier, der som sædvanlig udtrækket blandt alle
deltagere. | |
Mvh. Birgit og Jens Chr. Dalgaard |