Beauté Pacifique Kvindeløb 2014


Det blev endnu et succesfuldt Kvindeløb, som Beauté Pacifique, Ristorante Da Vinci og Mariager Fjord Orienteringsklub i samarbejde afviklede torsdag d.8. maj.

Endnu en rekord blev sat, idet hele 1.177 løbere deltog, hvilket var en lille stigning på 19 løbere i forhold til sidste års rekord på 1.158 deltagere.

Dermed kunne arrangørerne med tilfredshed konstatere, at den lille fjordby Hadsund formår at tiltrække løbere fra et stort område, der dækker hele Himmerland, Aalborg i nord, Skanderborg i syd og Skive i vest.

Stævneleder Jens Chr. Dalgaard konstaterer også, at selv om vejrguderne åbenbart var i drillehumør med regnbyger det meste af dagen, ja, så besindede de sig, og gav et flot løbevejr, hvor solen oven i købet fik lov til at titte igennem.

Allerede to timer før starten var der et leben på stævnepladsen, der som sædvanlig var på Hadsund havnefront ved Da Vinci, og 20 min. før starten kl.19 overgav de mange løbere sig til en fantastisk opvarmning, der blev ledet af to instruktører fra motionscenteret MyHeart i Hadsund.

Præcis kl. 19.00 gik første startbølge, og med 3 min. intervaller blev de to øvrige grupper sendt ud på den 5,1 km. lange rute. Som tidligere år var det et imponerende syn, da de mange løbere passerede Hadsund Broen i begge retninger efter at have passeret vendepunktet på Hadsund Syd. Den videre tur ud ad, og ikke mindst op ad Vestergade/Hobrovej, gav ligeledes de sædvanlige kommentarer, ”at det godt nok var en lang og sej bakke at bestige”. Til gengæld ventede den flotte passage ned gennem den smukke bøgeskov i Thygeslund, og den sidste flade del af ruten ind ad Skovvej, med selve opløbet på havnefronten, var en perfekt afslutning på de 5.1 km.

Tilskuere i skikkelse af mange mænd, kærester, børn og bedsteforældre fik løberne til at spurte i mål, og klapsalver og tilråb gav et fint islæt for deltagerne.

Allerede kl.20 kunne arrangørerne begynde præmieoverrækkelsen, der gav flg. vindere, der alle fik præmier fra Beauté Pacifique, Rikki Tikke og Sportigan, suppleret af blomsterbuketter fra Kirkepladsens Blomster i Mariager:

-14 år:            Nr.1 Kristine Skafte Eschen fra Team Skafte Eschen i tiden 21.56. Nr.2 Julie K. Schulz fra AAM i 23.41. Nr. 3 Thea A.R. Bryld fra Hadsund i 23.49

15-19 år:         Nr.1 Line K. Schulz fra Adidas-AAM i 18.20. Nr.2 Freja F. Dumont fra Arden i 21.39. Nr.3 Linda Thomsen fra Mariager Efterskole i 23.10.
20-29 år:         Nr.1 Zenia Mogensen fra Løberen/Adidas i 18.53. Nr.2 Astrid Munk fra Team Terapeut i 21.17. Nr.3 Ida Jensen Team Rosenkilde i 22.38.30-39 år:         Nr.1 Loa Christensen Fjordløberne Hobro i 21.17. Nr.2 Ninna D. Christensen fra Aalborg Atletik og Motion i 22.30. Nr.3 Majken Thorup fra Beauté Pacifique i 23.50.
40-49 år:  Nr.1 Lotte Eschen Team Skafte Eschen i 21.36. Nr.2 Mette Johansson fra GMPack i 22.52. Dobbelt nr.3 Jette Christensen Mariager Løberne og..................................................    

Line Christensen Randers NØ begge i tiden 23.13.

50-59 år:         Nr.1 Gitte Karlshøj Beauté Pacifique i 19.48. Nr.2 Ann Dalby Mariagerfjord Triklub i 21.45. Nr.3 Vibeke F. Nielsen Fjordløberne Hobro i 23.36.60 år -:           Nr.1 Marianne Gram Cloth4Sport i 23.42. Nr.2 Susanne Henrichesen Gasserne 27.31. Nr.3 Bente Guldbæk i 27.48.

Totalt set blev de tre hurtigste kvinde

Totalt set blev de tre hurtigste kvinder Line K. Schulz i 18.20 efterfulgt af Zenia Mogensen i 18.53. og med Gitte Karlshøj på tredjepladsen i 19.48.

Ud over disse præmietagere, var der de attraktive goodiebags, som samtlige deltagere stod i kø for at få udleveret af Beauté Pacifique´s personale. Dertil kom hele 183 lodtrækningspræmier, som heldige løbere kunne afhente hos arrangørklubben.

Mange løbere benyttede i øvrigt lejligheden til at afslutte en god oplevelse med spisning på Ristorante DaVinci.

Tilfredse løbere og ligeså tilfredse arrangører kan nu se frem til næste års løb, der afholdes torsdag d.7. maj.