Træningsløb i Hanehøj
 

Så er der igen træningsløb i Mariager Fjord Orienteringsklub.

Onsdag d. 14. august kl. 18.00 er det i Hanehøj ved Ajstrup syd for Hadsund, og der er afmærket fra Lystrupvej på hovedvejen mellem Hadsund og Randers.

Banelægger fra klubben er Ansa Mac Lassen, og hun tilbyder fem spændende baner i skoven, hvor der løbes på et helt nyrevideret kort.

Der er en let bane på 2,5 km. med 10 poster. En mellemsvær bane på 4 km. og 13 poster. Tre svære baner på henholdsvis 3,5 km. med 14 poster, 4,2 km. m. 14 poster og 6,4 km. med 20 m. poster.