NJM-stafet

Lørdag d.25. maj afholder Mariager Fjord Orienteringsklub et lokalt træningsløb i både by og skov, idet der løbes i Himmelkol/Munkholm og Mariager by.

Der startes kl. 13.00 fra legepladsen ved Klostergade fortæller de to banelæggere fra klubben Martin og Jens Christensen.

De tilbyder fem forskellige baner: En let bane på 2.300 m., en mellemsvær på 3.500 m og tre svære på henholdsvis 4.200 m, 5.200  m. og 6.800 m.

Som altid er der rig mulighed for at løbe en bane, der passer til den enkelte løbers orienteringsevne og kondition, og der vil også være hjælp til begyndere i O-sporten.