Årets første træningsløb | |
På lørdag begynder sæsonen for alvor i Mariager Fjord Orienteringsklub. Årets første træningsløb afholdes nemlig i Alstrup Krat ved Mariager, og der er start mellem 13 og 13.30 fra klubhuset ved ridebanen. De to banelæggere fra klubben, Jan Levring og Klaus Wolsing, udbyder fire forskellige baner. En let på 2,9 km, en mellemsvær på 4,6 km og to svære på henholdsvis 5,1 og 6,7 km. Dermed skulle der gerne være noget for enhver, både hvad angår sværhedsgrad og distance.
|