Påskeløb 2013 | |
Traditionen tro afholdes der hvert år et stort international 3-dages Påskeløb for orienteringsløbere i Danmark, og i år var arrangøren Horsens OK. |
|
Mariager Fjord Orienteringsklub deltog med hele 33 løbere, og i alt deltog 1530 løbere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland. Stævnet blev afviklet over tre dage, hvor 1.etape var Skærtorsdag i Velling-Snabegård, 2. etape Langfredag i Gludsted/Børgelund, og 3. etape om lørdagen i St. Hjøllund Nord. Selv om vinteren ikke helt har sluppet sit tag i landet, havde løberne nogle fine dage.
|
|
Resultatmæssigt gik det også meget godt for løberne fra Mariager Fjord OK. Bedst placeret efter de tre etaper blev Christian Peter Mac Lassen med sin samlede 2.pl. i klassen H 21 AK. Samlet brugt han 2.13.08 og var blot 1.45 min. fra førstepladsen. Hos damerne blev Maren Kragh-Thomsen bedst med sin samlede 3.pl. i klassen D 21 B. Hun brugte 2.35.57, hvilket var omkring 20 min. efter vinderen. | |
Af andre gode resultater kan nævnes Bente Østergaard på en samlet 7.pl. i D 55 AK og Vagn Lidegaard med en 10.pl. i H 75 A.
|