Nordjysk 2-dages 2013  

I weekenden blev årets første store O-løbsstævne afholdt.

Det var Nordjysk 2-dages, der i år blev afviklet begge dage i Vester Thorup plantage nordvest for Fjerritslev med Aalborg OK som arrangør.

Hele 1.500 løbere deltog fra især de tre nordiske lande Danmark, Norge og Sverige. 24 af disse løbere var fra Mariager Fjord OK, og de gjorde det rigtig flot i det iskolde vejr og barske terræn tæt på havet.


Lørdag blev det til to førstepladser til henholdsvis Søren Skovrider i H 21 AM og Vagn Lidegaard i H 75 A. Desuden blev det til to tredjepladser til henholdsvis Elizabeth Borchorst i D 60 A og Jørn Blom i H 55 AK.

Søndag blev det til en enkelt førsteplads til Søren Skovrider. Dertil blev det tre andenpladser til henholdsvis Elizabeth Borchorst, Vagn Lidegaard og Nicolai Zaar Nielsen i H 21 E.