24-timers løb i Viborg


 

Mariager-løberne vandt i Viborg

 

I weekenden 11.-12. august blev det traditionsrige 24 timers løb afviklet omkring Søndersø i Viborg. Som navnet antyder handler løbet om, at holde benene i gang i 24 timer på en 5,7 km lang rute omkring søen.

 

Der er forskellige klasser, lige fra single-løbere til 24-mands hold, og i årets udgave af løbet var hele 3.500 løbere tilmeldt.

 

Solen stod højt på himlen og gav gode forhold for både løbere og tilskuere, og stævnepladsen var godt fyldt med telte i alle størrelser.

 

Mariager Løberne var med for første gang med et 4-mands hold, der bestod af Bent Stougaard, Lars Heinsøe, Per Olesen (fra Fjordløberne Hobro) og Tom Madsen. Alle er rutinerede marathonløbere, og turde derfor binde af med udfordringen om løb i 24 timer.

 

Startskuddet lød lørdag kl. 12 og Mariager Løberne kom godt fra start – faktisk besatte de 1. pladsen for 4-mands holdene næsten fra start, og 1. pladsen blev holdt løbet igennem.

Efter 24 timers løb kunne Mariager Løberne løbe sidste omgang som nr. 54 – en tangering af længderekorden for 4-mands hold. Det svarer til i alt ca. 320 kilometer – eller ned til kanten af Hamburg fra Mariager Fjord.

 

Det var 4 svedige, ømme og trætte, men glade løbere, der søndag eftermiddag satte kursen hjem mod sofaen.

 

Mariager Løberne er en løbeklub for alle, og som har plads til alle – lige fra den totale nybegynder til den mere rutinerede løber. Klubben mødes normalt tirsdag og torsdag ved Mariager Hallens klubhus kl. 17.30, hvor man altid er velkommen til at dukke op og høre, hvordan du kan komme i bedre løbeform.

 

 

FOTO: Efter sidste målgang – fra venstre Tom Madsen, Per Olesen, Bent Stougaard og Lars Heinsøe