Tirsdags-træning |
||
Tirsdag d.5. april kl. 17.30 starter den faste tirsdagstræning i Mariager Fjord Orienteringsklub. Som tidligere er det lokaliteterne i Hobros sydøstlige del, der danner rammer for træningen. Klublokalet er ved Idrætscenteret i Hobro, hvor den teoretiske del om O-løb og o-teknik foregår. Den praktiske del foregår dels i Hobro Østerskov og Amerika-området, begge dele lige uden for døren.
Klubbens træningskoordinator Lajla Præstgaard har netop udsendt et nyhedsbrev til nye og gamle medlemmer, og her fortælles om de forskellige momenter, som alle lige fra begyndere til de rutinerede har brug for at lære eller få støvet lidt af: Fx spørges der om fire ting: ·
|
||
”Løber du af og til for langsomt på de sikre stræk og for hurtigt på de svære”? ”Vælger du den korteste vej i stedet for den hurtigste”? ”Er formen generelt for dårlig”? ”Kunne du bruge træning i at læse de brune streger (højdekurver) på kortet og få bedre forståelse for kurver”? |
Hvis man som løber kan svare ja på et eller flere af disse spørgsmål, så er det bare om at komme og være med. Klubbens trænerteam består ud over Lajla af de erfarne O-løbere Bjarne Hoffmann og Jonas Munthe, og med hjælp fra de øvrige klubmedlemmer, står et helt hold klar hver tirsdag, således både nybegyndere og garvede løbere kan få glæde af træningen. |
|
|