NJM-nat 2

 

I onsdags afholdt Mariager Fjord Orienteringsklub 2. afdeling af NJM-nat, Det nordjyske Mesterskab i Natorienteringsløb.

Stævnet var henlagt til Hanehøj, et skovområde ved landsbyen Ajstrup syd for Hadsund. Stævneleder fra klubben var Jens Christensen, der sammen med banelægger Gert Rebsdorf kunne konstatere, at 68 løbere fra primært det nordjyske deltog i stævnet, der blev afviklet uden problemer.



 
 

Fra arrangørklubben selv deltog 13 løbere. Bedst blev Elizabeth Borchorst, der vandt i D 60 med Ansa MacLassen på 2.pl. Også i H 60 blev vinderen fra arrangørerne, idet Helge Poulsen her besatte 1.pl. I klassen FRI 2 blev Peter Olesen og Per Jensen henholdsvis nr.2 og 3.

Her efter 2. afdeling ud af tre løb er der fire fra klubben, der ligger på 1.pl.: Lajla Præstgaard, Elizabeth Borchorst, Jørn Blom, Peter Olesen.

Tredje og sidste stævne er på onsdag i Vester Aslund nord for Vester Hassing med Aalborg OK som arrangør.

 

 

Keld Østergaard H 50