Kaninløb

Søndag d.13. november deltog Mariager Fjord OK i et af årets sidste stævner. Det var NJM-Klub-Dag, der blev afholdt i Rold Skov og Jægersborg med omkring 130 deltagere, heriblandt 14 fra fjordklubben, og for stævnet stod Aalborg Politis Idrætsafdeling og Aalborg Kassernes Idrætsforening. Stævnet bruger Mariager Fjord OK til at kåre årets Kaninmestre, og i blev det vundet af henholdsvis Inge Iversen på damesiden og Allan Lauridsen på herresiden.

 


Nu på lørdag d.19. november afholder Mariager Fjord OK årets sidste træningsløb. Løbet er henlagt til Hobro Østerskov med start fra svinget ved Hotel Amerika kl.13.00.

Banelægger Keld Østergaard fra klubben udbyder fem forskellige baner. En let på 2.350 m og 13 poster. En mellemsvær på 3.700 m og 24 poster. Dertil tre forskellige svære på henholdsvis 3.840 m og 22 poster, 4.840 m og 28 poster samt 6.570 m og 34 poster.

Dermed skulle der gerne være noget for enhver smag.