Omkring 900 orienteringsløbere, heraf 10
fra Mariager Fjord OK, deltog i
søndagens DM-lang, der i år blev afholdt
i Gyttegård mellem Billund og Grindsted
med OK Gorm fra Jelling som arrangør.
Bedst fra klubben blev Vagn Lidegaard,
der fik sølv i klassen H 75 med 18
deltagere på den 4.025 m. lange bane med
13 poster. Vagn kom i mål i tiden 45.53,
knap 6 min. efter vinderen fra Odense
OK. I klassen D 65 blev Rigmor Schou nr.
6 ud af 17 løbere.
På onsdag arrangerer Mariager Fjord OK
selv stævne i form af NJM-Nat 2, der
afholdes i Hanehøj syd for Hadsund.
Stævneleder er Jens Christensen og
banelægger er Gert Rebsdorf. Stævnet er
det 2. ud af 3 afd. af det Nordjyske
Mesterskab i Natløb, og 64 løbere fra
især det nordjyske er tilmeldt, heraf 13
fra arrangørklubben.