WMOC 2012 i HARZEN |
|
Lokalreporter: Gert Rebsdorf
Foto: Gert og Ran Rebsdorf |
|
Fredag den 29. juni
pakkede vi bilen og kørte sydpå mod Harzen i Tyskland for at mødes med
8 andre o-løbere og deres familie, i alt 15 personer fra MFOK/KBH.PI.
Efter 9 timers kørsel med pauser og kø ankom vi fredag aften til et
hyggeligt landsted få kilometer nord/øst for Harzen, en gammel gård med
stutteri og udlejning af lejligheder med udsigt til heksens hjemsted,
Brocken. Nogle af MFOKèrne var allerede indkvarteret så efter en hurtig
indflytning hos Vagn og Sigrid kørte vi til den lokale by og fik et godt
måltid mad i den gamle ”toldstation”. |
|
|
|
Lørdag
tog vi alle til stævnecenteret og afhentede vores klubpose og der var
ligeledes tid til at besøge o-boderne, nogle fik købt sko og andre WMOC
effekter. I posen var der et par prøveløb så senere på dagen tog Vagn og
jeg ind til Bad Harzburg for at prøve sprintkortet. Det var en meget
dårlig sprintbane på et ringe kort med kun mulighed for et vejvalg
mellem posterne, men pyt vejret var godt, 28 grader. De sidste
klubmedlemmer ankom til stutteriet og vi var nu klar til at løbe
sprintkvalifikation om søndagen. |
|
|
|
Søndag
var sprintkvalifikation I den hyggelige
del af byen. Vi skulle parkere ved stævnecenteret og herfra blev vi kørt
i busser til stævnepladsen midt i byens park. Det var utroligt at vi
kunne være over 4000 løbere med familier i parkområdet. Sprintbanerne
var fine med mange poster og vejvalg.
Efter løbet var Arne,Vagn og Elisabeth
klar til A-finalen, Rigmor i B-finalen, Gert, Helge P., Inge og Hanne P
i C-finalen og NJ i D-finalen.
Efter bad og omklædning tog vi på
Serbisk restaurant og blev stokmæt og på vej hjem kørte vi forbi
stævnecenteret for at se vores starttider til finalen mandag, men
starttiderne var fjernet noget før lukketid så vi lånte en pc og fik
vores tider. |
|
|
|
|
|
Mandag
kørte vi til Goslar for
at løbe sprintfinale. Alle biler fandt Goslar men ikke parkeringen, den
smuttede for arrangørerne, de var ikke klar over at p-pladsen var besat
af et kæmpe tivoli. Så de måtte i hast finde egnede p-pladser til mange
hundrede biler i de små gader op til flere km. væk fra stævnepladsen.
Det var mit held at jeg havde Rigmor med på forsædet i bilen, hun
fægtede vildt med vores p-skilt så vi fik lov til at parkere på + 80 år parkeringen nær
stævnepladsen og vi var glade. Igen en hyggelig stævneplads på en stor
plæne foran slottet meget tæt på gågaderne i den gamle bydel. Løbet
foregik mest i den gamle bydel med snævre gader, små butikker og
brosten. Brostene blev selvfølgelig noget glatte da det begyndte at
regne midtvejs gennem stævnet. Herefter blev det endnu mere besværligt
at løbe ud og ind imellem de mange turister og deres paraplyer i de
snævre gader. Alle kom igennem, også Vagn der ikke kunne finde de sidste
3 poster fordi der stod en stor kirke forkert placeret (mente han).
Fakta var at han havde løbet så stærkt ned af en bakke at han løb forbi
kirken. På vejen hjem til godset havde de tyske myndigheder placeret
nogle kameraer på motorvejen og vi var et par stykker der gik i fælden,
Helge P. og mig selv. |
|
|
|
Resultaterne
fra
sprintfinalerne:
H 75 Vagn
nr. 56 (130) H 70 Arne nr. 57 (302) D 65 Rigmor nr.
85 (205)
H 60 Helge P. nr. 202 (369) H 60
NJ nr. 270 (369) D 60 Elisabeth nr. 53 (232)
H 55 Gert nr. 171 (267) D 55
Hanne P. nr. 171 (214) D 55 Inge nr. 186 (214)
H 40 Bo P. nr. 58 (129)
|
|
Tirsdag
var fridag, nogle
legede turist, andre shoppede, Ran og jeg var turister i den flotte,
gamle by Wernigerode. Efter en bytur hvor vi mødte mange o-løbere, tog
vi op mod Brocken 1100m. høj, hvor der var lavet et træningsløb et
stykke derfra. Et løb med pæne stigninger og på toppen var der 3 store
naturskabte stensøjler, den ene med jernstiger påmonteret hvor vi kunne
bestige toppen af den højeste stensøjle. Flot udsigt. På vejen hjem
havde myndighederne igen placeret nogle kameraer lige præcis i et sving
ned af en bakke, her blev Arne og jeg fotograferet igen, surt. Om
aftenen skrev vi en sms til Keld Ø og spurgte om vi havde en bødekasse i
klubben, jo det havde klubben måske, men ikke for alle medlemmer (jeg
var slettet på listen). Nå!! |
|
|
|
|
|
Onsdag
drejede det sig om 1. kvalifikation til langdistance. Det foregik i Drei
Annen Hohne nær Brocken. Parkering langt fra stævnepladsen, herfra
skulle man så gå 1,4 km. til togstation, hvor man kunne vælge at tage
toget eller en bus til stævnepladsen. Løbsområdet var rimeligt svært med
mange større sten og klipper. Mange bom. Alle kom igennem undtaget Arne,
han missede en post. God tur men sure buschauffører. Rigmor og Elisabeth
havde et godt løb og hyggelig samvær til aftensmaden opvejede vi andres
bom. |
|
|
|
Torsdag
løb vi 2.
kvalifikation til langdistance. Det var mere normal skov øst for
Clausthal-Zellerfeld. Skoven havde mange huller, render og lavninger, en
enkelt stor bakke hev lidt tænder ud på min bane, så meget at jeg kom
uden for kortet en stund. Alle kom igennem løbet uden disk denne gang,
så nu kunne vi slappe af en dags tid inden finalen lørdag. Om aftenen
lavede Ran thaimad til hele flokken og vi drak rigelig med væske til at
opveje tabet på de lange distancer fra dagen. Vejret var godt, 25
grader, indtil at grillen var klar til de frostne tigerrejer, så
startede der en torden/lyn og regnbyge af de større. Grillen blev
droppet og alle søgte tilflugt hos Iversen/Poulsen`s. med brug af deres
ovn. |
|
|
|
Fredag,
sol 26 grader, en fin afslapningsdag. Iversen`s tog til Brocken med
damptog, de havde en god dag men lugtede noget af røg både fra toget og
de røgede foreller de hjembragte fra turen. Poulsen`s blev hjemme og
fandt en bog eller to og nød solen samt en pilsner m.m. Vagn og Sigrid
kørte en tur ind i det gamle Østtyskland og Wernigerode by. Arne, Rigmor
og Elisabeth mødte vi igen inde i Goslar`s gamle bydel hvor Ran og jeg
shoppede rundt. Om aftenen berettede Arne at han havde fantastiske gode
ben og ærgrede sig over at han ikke kom i A-finalen Ja,ja. Jeg fandt en
firkløver på vores græsplæne og ønskede at jeg kom på 1.pladsen i
C-finalen. (det blev en 23. pl.).
Rigmor, Elisabeth, Vagn og Bo kvalificerede sig til A-finalen,Gert, Inge
og Hanne P. i C-finalen og NJ D-finalen. |
|
|
|
Lørdag:
Finaledag. Et stort stenbrud syd for Bad Harzburg var omdannet til
stævneplads. Her fandt vi igen ”vores klubtelt” Vendelboerne, en stor
tak til vores venner i det nordjyske som hver dag havde teltet med.
Terrænet var et mix af 1. og 2. kvalifikation men med en kæmpe bakke på
op til 95 meter fra de sidste poster til opløb. Helge P. glemte post 3
og røg ud af ranglisten. Inge og Hanne sprang helt over finalen og gik i
kloster sammen med Sigrid . Men et godt løb. |
|
|
|
Resultaterne
fra
WMOC
Long
distance:
M75 Vagn 57 (147) M60 NJ 314
(426) W65 Rigmor 29 (329) flot, stort tillykke.
W 60 Elisabeth 67 (258)
M55 Gert 183 (308) M40 Bo P. 69 (160).
En god klubtur som afsluttede lørdag
aften på det lokale Steakhouse for påfyldning af depoterne, vejret var
ok, en blanding af sol, regn, lyn, torden og varme.
Vi ses i Torino næste år.
:-D |
|