Træningsløb i Hørby onsdag 22. August
Efter de uoverskuelige skrænter i Låenhus ved det sidste fortræffelige træningsløb, er det denne gang det mere milde terræn i Hørby Plantage, der står for tur.

Der er afmærkning fra Plantagevej, der går mellem Hørby og Hørbygårdsvej ved afkørsel "Skivevej" på motorvejen.
Startstedet er Mågesøen.

Kendetegnende for banerne, er at der er mange poster og dermed mange små delstræk, hvor udenomsvejvalget er et no-go.
Glimrende træning til lørdagens DM-mellem - bortset fra at de stejle bakker ikke findes i Hørby.

Bane 1: Svær 6,4 km 32 poster
Bane 2: Svær 4,6 km 25 poster
Bane 3: Svær 3,4 km 19 poster
Bane 4: Mellemsvær 3,8 km 30 poster
Bane 5: Let 2,6 km 18 poster

Start mellem 18.00 og 18.30

Vil du være sikker på et kort så mail j.blom@webspeed.dk senest tirsdag kl. 12.00

Banelægger er Keld Østergaard